Det skal handle om musikken – ikke kønnet!

Men når det kommer til rytmisk musik, gør det det alligevel, – altså handler om køn. Overraskende skulle man mene, at netop blandt rytmiske musikere, er kvinder meget svagt repræsenteret. Stort set ingen kvinder søger f.eks.ind på rytmekons på et instrument, og blandt lærerne på konservatoriet er fordelingen tilsvarende: 90 % af lærerstaben er mænd og de resterende 10 %, som altså er kvinder, underviser primært i sang.
Så der ER kvinder i rytmisk musik, men de synger alle sammen – stort set.
Og hvad er så problemet med det? Det må de/vi jo selv om! ”Kvinderne kan bare tage sig sammen og øve sig, hvis de vil spille på instrumenter i stedet for at synge, fuldstændig som drengene gør ”, som en yngre kvinde udtrykte det på et møde for nylig på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København, hvor problemstillingen blev diskuteret. Og journalist og anmelder Jakob Levinsen supplerer med flg. ejendommelige bemærkning: ”Kvinder må gerne have lov til ikke at gide spille musik.”
Men problematikken, mine damer og herrer, er langt mere komplekst og kan ikke koges ned til om man gider øve sig eller ej. Jeg vil gerne her i min egen klumme henelde opmærksomhden på de, efter min mening, svage led:
For det første skal man kigge på musikundervisningen i folkeskolen! Giv dog pigerne en chance på bassen og bag trommesættet. Lav rotation i stedet for at være stereotyp. Selvom pigerne siger de helst vil synge så giv dem alligevel et skub hen instrumenterne.
For det andet er X factor og lign programmer helt klart med til at give piger et billede af, at de kun hører hjemme foran sangmikrofonen. Mange piger tror helt alvorligt, at der afgives stemmer efter hvor godt de ser ud. Og det er måske lige præcist hvad der sker i de programmer. Det handler om attitude, mere end om lyde.
For det tredje skal vi rette blikket mod magtens tinder. I stort set alle de musikalske brancheorganisationer sidder der mænd i bestyrelserne, i forretningsudvalgene og i legatudvalgene. Og på pladeselskaber og bookingbureauer finder vi også stort set kun mænd repræsenteret. Kønskvotering, er det et no-go? Jeg synes det er en diskussion værdig.
Them that´s got shall get, som Billie H synger.
Jeg tror – men jeg VED ikke om det er rigtigt – at mænd hører anderledes end kvinder. Hører as in lytter. Selv ved blindtest vælger mænd mænd’s musik. Og hvis den påstand er noget vrøvl er det påfaldende, at mænd rent faktisk vælger mænds musik.
Kvinderne må og skal på banen i rytmisk musik. Vi kan ikke være andet bekendt. Flere kvinder vil give et bredere udbud af musik, udtrykke forskellige verdensbilleder og ikke mindst udforske et uudnyttet talentpotentiale. Mangfoldigheden er det vi lever for og mangfoldigheden er det jeg tror på. Amen.

This entry was posted in blog. Bookmark the permalink. Comments are closed, but you can leave a trackback: Trackback-adresse.