Stemmeworkshop på arbejdspladsen

Få rystet  kollegerne sammen og i godt humør.

Pia Scharling har specialiseret sig i at få alle mennesker til at synge. I sang og stemme- workshoppen underviser hun i at få deltagernes stemmer til at bevæge sig frit. Det baner vejen for sangen og giver stemmen mere fylde og tyngde. Det skal være en succesoplevelse for den enkelte at slippe stemmen løs, mens det højere formål er at sætte en lysere, lettere og gladere tone på arbejdspladsen.

Stemmen er menneskets medfødte instrument, og hvis man lærer at bruge stemmen bedre, kan man:

  • Løse op for kreativiteten – Få mere mental og fysisk energi i  hverdagen                                                              
  • Styrke gennemslagskraft og personligt udtryk
Julefrokostsang. I november og december varmer Pia Scharling op til julefrokost med en sanglektion inden silden & snapsen. Der er garanti for kanongod stemning og glade mennesker, når man har sunget Santa Baby og Jingle Bells et par gange. Og man kan nå rigtig meget på den lille time det varer.

Videnskab & Sang

Sang stimulerer udskillelsen af hormonet oxytocin, også kaldet “kærlighedshormonet” samt nedsætter cortisolniveauet  –  “stresshormonet”. Desuden har sang en markant påvirkning på hjernens serotonin niveau, et hormon der er direkte forbundet med sindsstemning. Forskerne konkluderer, at beviserne for, at sang har en positiv effekt, når det handler om motivation, nydelse, stress, immunforsvar og sociale forbindelser med flere, er stadigt stigende.