Nyhedsbrev januar 2016

Nyheder & tilbud

Så er vi godt på vej ind i årets første måned –  muligvis lidt flade ovenpå julen og nytårets udskejelser. Men dagene bliver ligeså stille lysere og der er sikkert, hvis man tænker efter, meget at glæde sig til.

Jeg holder meget af hverdagen der for mit vedkommende som regel er fyldt med sang og musik og jeg glæder mig de næste 3 måneder hvor nogen af os forhåbentlig mødes til musikalske træf på forskellige destinationer.

TILBUD:

I min sangklinik på Østerbro har jeg et Januar-TILBUD til dig der har gået til sang hos mig før: 3 lektioner for 1200,-. På 3 sangtimer kan du få gang i dit eget repertoire, opfriske gamle hits eller lære nogle nye. Send mig en mail hvis du vil booke en tid.

RYTMISK VERSUS KLASSISK?

I “gamle dage” – altså da jeg stadig var relativt nyuddannet fra konservatoriet’s AM linie – gik jeg meget op i at fortælle mine elever, at jeg underviste i rytmisk sang. Efterhånden har jeg indset, at det sjældent er særlig relevant at tale om musikgenrer, når man arbejder med sangstemmen. Sangundervisning læner sig nemlig op ad 2 fuldstændigt fundamentale parametre: Afspænding og støtte og disse 2 begreber kan jo ligeså godt bo i en klassisk krop som i en rytmisk. Musikgenren er hip som hap. Frasering og klang er absolut vigtig, men sekundær. En sanglærer arbejder omkring krop og sind. Det er hérfra at sangeren kan skabe, udtrykke og formidle.

Og dette bringer os videre til et nyt tiltag i mine sangkurser i Italien

 

OPERA-KOR-KURSUS:

Italien 15-22 juli 2016. En uge hvor vi indøver nogle af de mest elskede opera-kor med professionelle solister. Afsluttende koncert på Piazza’en i Castelvittorio. Scenografien er fantastisk i de autentiske omgivelser. Det bliver en fest at få lov at fordybe sig i korene fra nogle af de store operaer og operetter – Flagermusen, Madame Butterfly , Carmen m.fl. Du behøver ikke være trænet operasanger på nogen måde. Det er mere et spørgsmål om at lære at åbne for sluserne og give den gas. Det er jo dét der er så fedt ved at synge opera!

Læs mere her

(og som sædvanlig: hvis I er nogle stykker der melder jer samlet, giver jeg gerne et godt tilbud:-)

MØD SOLISTERNE – og smag på olivenolien!

Tirsdag den 19.januar holder jeg Italiensk aften på Det italienske Kulturinstitut i Hellerup. Smagsprøver af den nypressede olivenolie og vinsmagning, diverse mindre foredrag om Ligurien,  minikoncert med solisterne på Opera-kor-rejsen. Du er yderst velkommen. Gratis entre.

 læs  mere her.

Sangweekend på Løgumkloster Refugium

22.-25.januar tager jeg til Løgumkloster i Sønderjylland og afholder sangweekend for begyndersangere. Der vil blive sunget så det ryster i det gamle klosters tykke mure. Åbent for tilmelding for alle sangglade.

Læs mere om sangweekenden, klik her.

Vokalgrupper:

På korfronten er der stadig plads i FREDAG – det nye kor for begyndersangere. CoolCoffee som øver onsdag kl 15.30, har et par enkelte pladser og endelig er Monday Rats pt. fyldt op.

Læs mere her.

 

Glæder mig til at høre fra dig-

Bedste hilsmer Pia

This entry was posted in blog. Bookmark the permalink. Both comments and trackbacks are currently closed.