Sang- og instrumentalundervisning i trygge rammer

Scharlings Musikskole på Østerbro tilbyder undervisning i:

Scharlings Musikskole er en lille uformel musikskole, der tilbyder nærværende og kompetent undervisning i trygge rammer.
Pia Scharling har undervist i sang på Østerbro siden år 2000, og har gjort sig bemærket med sloganet “ALLE kan lære at synge”. I 2017 ansatte hun sin datter Anna Scharling, uddannet sanger fra Syddansk Musikkonservatorium, til at stå for al soloundervisning i klaver, guitar og sang samt kor. Pia selv er aktiv vokal coach ved firmaarrangementer o.l. Derudover kan man som noget nyt modtage undervisning i trompet, kornet og flügelhorn, improvisation samt musikteori & hørelære som den erfarne musiker Wojtek Morelowski står for.

 

Eleverne siger: klik her!

Du er altid velkommen til at kontakte Pia på tlf 23 71 46 76 eller Anna på tlf 61 65 71 55

Stemmeworkshop på arbejdspladsen

– med eller uden sang! Denne workshop kan også tilrettelægges således at der ikke nødvendigvis skal løsnes én eneste tone. Sang og taleteknikg føles ad et langt stykke ad vejen, så er man ikke interesseret i at synge kan workshoppen sagtens afvikles uden sang – og stadig have samme fokus på kommunikation og stemme.

Få rystet kollegerne sammen og i godt humør. Begynd eller slut en dag med kollegerne med en sang. I behøver ikke være gode til at synge – bare glade for at synge.

Stemmen er menneskets medfødte instrument, og hvis man lærer at bruge stemmen bedre, kan man:

– Løse op for kreativiteten

– Få mere mental og fysisk energi i hverdagen

– Styrke gennemslagskraft og personligt udtryk

 

Pia Scharling har specialiseret sig i at få alle mennesker til at synge. I sang og stemme- workshoppen underviser hun i at få deltagernes stemmer til at bevæge sig frit. Det baner vejen for sangen og giver stemmen mere fylde og tyngde. Det skal være en succesoplevelse for den enkelte at slippe stemmen løs, mens det højere formål er at sætte en lysere, lettere og gladere tone på arbejdspladsen.

 

Videnskab & Sang

Sang stimulerer udskillelsen af hormonet oxytocin, også kaldet “kærlighedshormonet” samt nedsætter cortisolniveauet  –  “stresshormonet”. Desuden har sang en markant påvirkning på hjernens serotonin niveau, et hormon der er direkte forbundet med sindsstemning. Forskerne konkluderer, at beviserne for, at sang har en positiv effekt, når det handler om motivation, nydelse, stress, immunforsvar og sociale forbindelser med flere, er stadigt stigende.

Julefrokost sang/underholdning med Pia ScharlingKlik her for at sende forespørgsel til Pia Scharling

 

Pia Scharling medbringer sangtekster til alle, samt klaver.

Varighed: 0.5 – 3 timer.

Deltagerantal 10 – 200 personer.

Feedback fra Rikke Ustrup (Uddannelses og Forskningsministeriet)
De har bedømt: Kommunikation og Stemme
De har givet den karakteren: 5 ud af 5
De har givet følgende kommentar: Der var stor begejstring blandt kollegerne – det var både sjovt og yderst anvendeligt til vores formål. Pia har en fantastisk pædagogisk formåen til at få alle med 🙂

Louise Isafold, Økonomichef, Københavns Energi udtaler: “Vi brugte Pia Scharling som del af en workshop med afdelingen, hvor vi arbejdede med arbejdsglæde. Pia var yderst kompetent og tillidsvækkende og fik alle – uanset niveau og talent – til at deltage. Det har givet os et positivt løft i afdelingen og givet os mod til at synge sammen, når vi holder afdelingsmøder fremover. 

Sangundervisning på CD

CD'en I juli 2011 udgav jeg to CD’er, der kan hjælpe dig med at få gang i din stemme. CD’erne kan bruges af alle der kan åbne munden og trække vejret.

Klik her for at læse mere om CD’erne

A-B-C Sanger

For nylig mødte jeg, – faktisk for anden gang i mit liv, begrebet en A-B-C-sanger. Og hvad er det så? Er det en sanger der kan ABC-visen udenad eller måske én der er rigtig god til at læse?
Nej, ingen af delene. Det er såmænd et mennesker der ikke har sunget siden 2. klasse, fordi hun blev katagoriseret som en “C-Sanger”. Altså ikke en B-sanger og sjovt nok heller ikke en A-sanger, men altså en C-sanger. Og hvad ligger der så i den betegnelse? Jo, der ligger lige præcis det du tror! Personen som jeg her fortæller om, blev sat ned bagest i klassen og fik et vink med en vognstang om ikke at synge med. Og det gjorde hun heller ikke. Faktisk har hun kun i allerdybeste hemmelighed gået og nynnet for sig selv. Mere er det ikke blevet til på de snart 50 år der er gået siden en vanvittig sanglærer i folkeskolen fik lukket munden på gud-ved-hvor-mange børn. Jeg har desværre ikke stiftet bekendtskab med ret mange af dem. Som sagt er det kun 2. gang jeg er stødt på det begreb, men det tror da f….. for de stakkels børn har vel stort set ikke turde åbne munden for at synge siden.
En “solstrålehistorie” er det dog, at det menneske jeg fortæller om, tog vældigt mod til sig, og opsøgte mig for at få afprøvet, om der evt. skulle være en lille-bitte chance for, at hun alligevel havde en tone i livet. Og det havde hun! Også i den grad. Ja det har alle mennesker, – altså ikke bare een tone i livet, men en perlerække af toner, der vælter ud. Lidt afpudsning hist og pist og så var hun klar til at synge med igen, – efter en mindre pause på et halvt liv.
Det er glædeligt – og retfærdigt,- at trangen til at synge, sejrede over autoriteten. Hvis I er flere derude der har det ligesådan, så vil jeg altså bare lige sige, at der håb. Masser af håb og alle kan lære at synge. Punktum.

Posted in blog | Kommentarer lukket

Hjem kære hjem

”Sangkursus Italien” er slut for denne gang og endnu en uge i selskab med 10 skønne sangere faldt ned i min turban og fik mig til at føle mig som jordens heldigste! Ikke det at de sang skønt – det gjorde de – men det nørdede i at tage til Italien for at synge igennem i en uge, gav så meget mening. Sangerne var lige så forskellige som repertoiret, – der var sange fra standardjazz repertoiret, fra Italienske operaer, fra sing-a-song repertoiret og fra musicals,- men fælles for alle deltagerne var, at de elsker at synge. Så kort kan det siges.
Og når man så alligevel er i Italien, ville det jo være åndsvagt ikke liiige at smage på en gang pasta og drikke et glas rødvin! I år havde jeg skåret ned på de forud-arrangerede middage, men det ændrede sådan set ikke på aftenerne, som stadig var fulde af vidunderlig mad, vin og sang.
Ligurien, som er den region i Italien hvor kurset afholdes, har selvfølgelig sine egnsretter, som alle andre steder i Italien, og kvaliteten af måltiderne var udsøgte. Det samme var det lille hotel, som sangerne boede i. Smukt indrettede værelser og fulde af atmosfære.
Nu lyder det som en rejsebrochure og det er ikke meningen, men har du tid og mulighed næste forår, så tag med en tur til Italien. Læs snart mere under menuen Sangkursus i Italien, – også kommentarer fra nogle af deltagerne.
Men ellers takker jeg af i Italien for denne gang og er snart klar ved flyglet hjemme på Østerbro. Jeg glæder mig til at undervise igen. En lang vinter ligger foran os og der ved jeg efterhånden af erfaring, at det at synge, får vinteren til at føles en lille smule lettere. Tænk bare på de smukke danske julesange eller christmas-carols (selvom det varer jo lidt endnu før vi skal tænke på det repertoire). Lad os starte med nogle højt-til-loftet-sange. F.eks. ”Septembers himmel er så blå………………………………”

Posted in blog | Kommentarer lukket

Syng vinterdepressionen væk

De mørke dage i den danske vinter, er som skabt til at fordybe sig, og så er det oplagt at jage det lurende dårlige humør på flugt, ved at bryde ud i sang. Man kunne selvfølgelig også tage en tur ned til solen, – men er det ikke lidt at flygte fra problemerne? Det er jo her vi bor og der er også ting at passe omkring dig, så helt indlysende for langt de fleste mennesker, er det altså ikke, bare at smutte en tur til Tenerife.
Men at synge, det kan selv de mørke dage ikke lægge låg på.
10-lektioners sangkursus
Efter jul starter jeg sangundervisning igen i uge 2 og det er måske et godt tidspunkt at forære sig selv et sangkursus på. Hvis du starter omkring uge 2 eller 3 passer det med at du er klar til Forårskoncerten den 1. april, som jeg i lighed med julekoncerten her for nylig, afholder i Store Kannikestræde i København k. Se tidligere blogindlæg
Man behøver ikke selv at træde op, men kan efter humør og temperament lytte til andre sangeres udfoldelser, i en meget hyggelig atmosfære.
Men det primære er selvfølgelig at følge sangundervisning i et lidt længere forløb og dermed flytte sig stemmemæssigt.
Og så sker det interessante, at psyken følger med. Det er “videnskabeligt bevist”, som man siger, men bare i min lille sangsalon her på matriklen, kan jeg tilslutte mig resultatet af forskningen: Man blir’ glad af at synge!
Jeg ønsker alle, både gamle og nye elever, en rigtig god jul og et godt nytår. Og gi den bare gas omkring juletræet eller i kirken!

Posted in blog | Kommentarer lukket