Sangrejse Italien 2015

SANGREJSE: En uge i et  autentisk og vidunderligt sted i Ligurien i Nord-italien:

Alle Sangrejser går til Castelvittorio, en autentisk lille landsby i Ligurien i Italien. Castelvittorio er en forunderlig lille landsby, hvor indbyggerne siges at have den højeste levealder i Italien. Forklaringen skulle være det sunde vand, den gode olivenolie og selvfølgelig det kuperede terræn, som sørger for at dagsformen holdes ved lige. Som gæst kan man lade roen falde på sig og nyde italienernes store gæstfrihed. Området, hvor Castelvittorio ligger, er klassificeret som naturpark. Og naturen er virkelig enestående. Ofte ser man ørne kredse over dalen, og der er et væld af dejlige ture ad afmærkede vandrestier eller på småveje langs egnens olivenlunde. Læs mere her.

Flyrejsen går til Nice i Sydfrankrig, hvorfra der er 65 km. til rejsens mål, Castelvittorio i Italien.

Prisen for alle rejser er 9.300 kr. for 1 uges ophold :

  • Flyrejse tur/retur København/Nice
  • Afhentning i lufthavnen
  • Alle måltider incl.vin
  • Undervisning
  • Udflugter
  • 7 nætter i Bed &Breakfast eller lejlighed.

datoer 2015

23.- 30.september: Sangrejse / med Pia Scharling & Ulla Hempel.

Sangrejsen til Castelvittorio i Italien er for alle der holder af at synge. Hver formiddag er der sangundervisning og om eftermiddagen mulighed for solotimer og for at nyde Bella Italia, med alt hvad det indebærer af smuk natur, dejlige måltider og godt selskab. Du er velkommen uanset om du er begynder eller mere rutineret. Tilmelding her.

26.aug.-2.september: Sangrejse /med Pia Scharling

Denne Sangrejsen er især for dem der har lyst til at synge solo. Undervisningen består af undervisning i  sangteknik  og såkaldte ”masterclasses” som betyder at man følger hinandens undervisning i mindre grupper og skiftes til at være ”på”. De øvrige deltagere synger evt. backingkor. Ugen afrundes med en uformel koncert på byens torv. Tilmelding her.

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink. Comments are closed, but you can leave a trackback: Trackback-adresse.