Kategorier
Uncategorized

Selvudvikling eller sangudvikling?

Hvad gør det egentlig ved et menneske når han/hun arbejder med sin stemme, i et koncentreret forløb, som vi f.eks. gjorde i den forløbne weekend, hvor et hold sangere øvede sig på RatPack sange – dv.s. sange fra Frank Sinatra, Dean Martin & Sammy Davies repertoire?
Langt spørgsmål – kort svar: Det gør godt!
Det var tydeligt for enhver, at udviklingen i nogle tilfælde gik fra 0 til 100 på bare et døgn. Ikke at stemmen pludselig kunne meget mere, men udtrykket, mine damer og herrer, formidlingen af sangen, mennesket bag sangen og stemmen indeni mennesket! Det hele funklede og glimtede søndag eftermiddag da kurset var slut og publikum på plads til at overvære den åbne prøve.
Det var smukt – og stort.
Hvis du er sanger/sanginteresseret og læser dette, så grib muligheden en eller anden gang, for at synge en hel weekend. Fordybelsen og roen som falder på dig fordi du ikke skal andet end synge og lytte. Det er ren selvforkælelse. Retreat. Fitness for personligheden.
Hold øje med siden her. Jeg annoncerer snart et weekendkursus i Århus samt et nyt på det gode skib ARK i CHr. havns kanal.