Sangundervisning

UNDERVISNING I SANG (ALLE NIVEAUER):

SOLOUNDERVISNINGEN PÅ SCHARLINGS MUSIKSKOLE VARETAGES AF ANNA SCHARLING – og en bedre lærer kan man ikke ønske sig. Anna er uddannet sanger fra konservatoriet i 2016, og har masser af undervisningserfaring og er skarp på det allernyeste indenfor sangundervisning.

Læs mere om Anna her.

Generelt om sangundervisningen siger vi at stemmen skal kunne bevæge sig frit. Det kræver blandt andet en forbindelse mellem hoved og krop, så stemmen kommer fra hele dig og dit instrument og ikke bliver lukket af halvvejs. Vi arbejder med disse mentale veje og visualiseringer, der ikke mindst handler om at opbygge en tro på sin egen sangstemme. Derudover skaber vi et helt basalt og stærkt fundament via en dybere forståelse af vejrtrækning, afspænding og støtte. Sang kan kun bookes fra 50 min.

Du er velkommen uanset om du er helt begynder, let øvet eller i gang med en professionel karriere. Undervisningen foregår i et dejligt lokale på Østerbro i København, Heisesgade 55. (nær Svanemøllen St.). Ad hoc undervisning hvor 1 lektion bookes ad gangen koster 400 kr. og varer 50 min. Hvis man ved på forhånd, at man er interesseret i et længere forløb, kan man med fordel købe et 10-turs klippekort der koster 3.500 kr.

Soloundervisning er for dig der:

  • Har brug for 100 % fokus på dit instrument/stemme
  • Har brug for at optimere din kunnen
  • Er nysgerrig efter at lære dit potentiale at kende
  • Har lyst til at prøve kræfter med et særligt repertoire, f.eks. i forbindelse med en audition
  • Som forberedelse til optagelsesprøve på en uddannelsesinstitution
  • Bare har lyst til at synge mere i din dagligdag

Demo-indspilning
Har du lyst til at give dig selv eller andre en gave i form af en sang, eller drømmer du om at indspille én af dine egne yndlingssange, er dette nu muligt. Vi vil indspille en demo-version med din stemme i front til enten dit eget akkompagnement eller til et pre-produceret guitar/klaver ‘backtrack’. Pris 1200 kr.

  • Du kan bestille tid fra gang til gang eller skemalægge et fast forløb, som det passer dig.
  • Du kan flytte eller aflyse lektionen 24 timer før aftalte tidspunkt. Ved afbud mindre end 24 timer før, betales der for lektionen.

Kontakt Anna Scharling

Har du lyst til at synge sammen med andre kan du læse nærmere om kormulighederne her

Har du lyst til at udfordre dig selv med andre instrumenter, hørelære eller indspille en sang – læs her