Kategorier
Uncategorized

SOMMERSANG

SÅ er SOMMERSANG slut for denne gang. Det har været en stor fornøjelse at synge med de glade østerbroborgere .

Det var på alle måder end berigende oplevelse at se mennesker med vidt forskellig baggrund mødes og finde fællesskab i musikken. Man bliver glad af at synge og enhver usikkerhed og bekymring for, om man nu sang godt nok blev fejet af bordet meget hurtigt. Der var en fantastisk dejlig tolerant stemning og jeg mener fortsat at man kan gøre en bydel lykkelig ved at få den til at synge!

Vi startede  GRUNDLOVSDAG  med at synge sommeren ind i Krudttønden på Østerbro. På trods af det gode vejr og fridagen, kom der 21 glade mennesker og sang så det var en fryd. Og det giver så meget mening for danskere at synge sommersangene – når det er sommer. Her et par stemningsbilleder fra den hyggelige foyer i Krudttønden:

2013-06-10 18.13.092013-06-10 18.12.542013-06-10 18.12.34

Østerbro lokaludvalg støttede disse 4 sangmøder. Tak for det.

Og der er meget mere sang i  min sangklinik på Østerbro, inden jeg holder sommerferie for alvor:

1. uge af juli kan du komme på et ugekursus i Pia Scharlings sangklinik  med sangundervisning i en lille gruppe hver dag fra 10-15. Den sidste dag fredag den 5. juli er der åben mikrofon hvor alle kan melde sig til at optræde for et publikum. Det foregår i Krudttøndens Cafe. Læs mere andetsteds på hjemmesiden.

 

TILMELDING TIL ALLE KURSER DIREKTE HOS PIA SCHARLING.  SEND EN MAIL ELLER RING: 23714676