Kategorier
Uncategorized

Kom til Jule Alsang

ØSTERBRO SYNGER!

Kom i form til julens sange!

DU inviteres hermed til Jule-alsang

i Krudttønden

Serridslevvej 2, 2100 Ø

lørdag den 8.december kl. 16-18.

Man behøver ikke være god til at synge

– bare glad for at synge.

Fællessangen ledes af sanglærer Pia Scharling

og Hans-Otto Bisgaard sørger for

at stemningen holder!

Der uddeles sanghæfter til alle

– det er gratis at deltage

– og der kan naturligvis købes gløgg & æbleskiver.

Arrangementet er støttet af Østerbro Lokalråd

Kategorier
Uncategorized

NYHEDER – Testpilot søges!

For nylig var det Spil Dansk Dag i Danmark og i den forbindelse igangsatte jeg et lille projekt for dem jeg kaldte “brusebads-sangere”. Det var mildt sagt en meget stor succes som gik rent ind hos en masse mennesker der gerne ville, men aldrig havde turdet at synge.
Produktionsselskabet METRONOME fattede også interesse for projektet og forbereder en såkaldt pilotudsendelse, omkring det at synge, som et led i selvudvikling, som en mulighed for at få glæden tilbage i sit liv eller som trøst i en svær tid o.a.

Kender du nogen- eller kunne du selv tænke dig, – at være med i sådan en pilotudsendelse ?
En “pilotudsendelse” er en prøve, et testprogram, som altså optages her hos mig, under en almindelig sangtime, men som ikke sendes nogen steder. Den har til formål at anskueliggøre i hvad retning den fremtidige udsendelserække skal gå.
Så har du lyst til at være med til at søsætte denne programidé, er du meget velkommen til at henvende dig. En lille detalje er, at du helst skal være af hankøn, men kvinder er naturligvis også velkomne. Og desuden skal jeg ikke have undervist dig før. Skriv evt. til lasse.eskildsen@metronome.dk for yderligere oplysninger.

De korte 4 -ugers moduler for “Brusebadssangere” fortsætter. Fra den 28.nov og 4 uger frem øver vi julesange og efter jul starter der et nyt hold om torsdagen kl 17.

I 2013 ser KAFFE KORET dagens lys. Vi øver onsdage kl 15.30-17 her på matriklen. Jeg byder naturligvis på en kop kaffe og derudover skal vi synge af hjertens lyst. For alle interesserede.

RATPACK-KORET er kun for mænd. Vi du være med? Øvetidspunktet er ikke fastlagt men jeg holder dig gerne orienteret hvis du sender mig en mail.

ITALIENS PROGRAMMET ligger klart. Der er 2 ugekurser i Bella Italia i foråret. Afg. fra Kastrup den 18. for let øvede/øvede & og den 26. maj for alle.

ÅRHUS KALDER! Jeg skal hjem til Århus og holde kursus for “brusebadssangere” den 9. & 10. februar. Også det glæder jeg mig til:-)

Kategorier
Uncategorized

Selvudvikling eller sangudvikling?

Hvad gør det egentlig ved et menneske når han/hun arbejder med sin stemme, i et koncentreret forløb, som vi f.eks. gjorde i den forløbne weekend, hvor et hold sangere øvede sig på RatPack sange – dv.s. sange fra Frank Sinatra, Dean Martin & Sammy Davies repertoire?
Langt spørgsmål – kort svar: Det gør godt!
Det var tydeligt for enhver, at udviklingen i nogle tilfælde gik fra 0 til 100 på bare et døgn. Ikke at stemmen pludselig kunne meget mere, men udtrykket, mine damer og herrer, formidlingen af sangen, mennesket bag sangen og stemmen indeni mennesket! Det hele funklede og glimtede søndag eftermiddag da kurset var slut og publikum på plads til at overvære den åbne prøve.
Det var smukt – og stort.
Hvis du er sanger/sanginteresseret og læser dette, så grib muligheden en eller anden gang, for at synge en hel weekend. Fordybelsen og roen som falder på dig fordi du ikke skal andet end synge og lytte. Det er ren selvforkælelse. Retreat. Fitness for personligheden.
Hold øje med siden her. Jeg annoncerer snart et weekendkursus i Århus samt et nyt på det gode skib ARK i CHr. havns kanal.

Kategorier
Uncategorized

Dagbogs-blog fra livets gang i “Workshoppen for u-rutinerede sangere”.

Historien om et Spil Dansk Arrangement, der blev til noget against all odds. Det fortæller at er der en sag man tror på, så gælder det bare om at holde ud. Læs her historien om hvordan de falsksyngende brusebadssangere endte i verdenspressen – og gav en koncert der trak fulde huse på Spil Dansk dagen:
DAGBOGS NOTATER :
Jeg har fået en ide. En rigtig god en . Jeg vil invitere alle de mennesker der ikke selv tror de har en tone i livet , med til Spil Dansk dagen. På 4 uger vil jeg lære dem at synge et lille værk som jeg har komponeret. Det skal hedde Sange fra Brusebadet.
7.september: Vi beklager, at måtte meddele dig, at Koda ikke har bevilget støtte til dit koncertarrangement.

Men det er for sent og jeg er gået i gang. Afslaget kom bag på mig, men istedet indfører jeg en mindre brugerbetaling. Jeg VIL det bare!

26. september: Det gik helt fantastisk denne første gang. Stemningen var i top og der blev grint og sunget igennem, da vi først kom igang.
Værket vi arbejder på, hedder ” Sange fra Brusebadet”. Teksterne bygger på “case-stories” og handler om nogle af den skønne mennesker jeg har mødt i mit virke som sanglærer, der har knækket nøden og fundet frem til sangstemmen, – som i mange tilfælde ellers havde ligget i dvale i et halv liv. Melodierne er enkle og bygger på de sangøvelser der er udgangspunktet for sangtræningen.
1. oktober formiddag. Jeg plager! Skriver til Spil Dansk at det kan da ikke være rigtigt! Var min ansøgning mangelfuld eller u-overbevisende?
Men faktum er at det ER en god ide jeg har fået og den tilgodeser helt almindelige mennesker, som ellers ville have vendt det døve øre til Spil Dansk dagen. Af den gode grund at de ikke selv tror de har en
tone i livet.
1. oktober eftermiddag:, Svar fra Spil Dansk: Vi har desværre ikke mulighed for give støtte til dit arrangement, da puljemidlerne er uddelt.

Den 3. oktober: Og så havde vi jo fint besøg af journalisten Marie Carsten Pedersen fra Politikens I BYEN-tillæg og en fotograf. Hun interviewede og gjorde ve’ og fotografen knipsede. Det håber vi der kommer en fin artikel ud af. Eller omtale . Eller hvad det nu bliver til. Vi har i hvert fald sat næsen op efter at der kommer et publikum til SpilDansk dagen den 25. oktober og hører os, og som også selv vil synge med på udvalgte sange.
Onsdag den 10. oktober: Endnu en dejlig onsdag og der blev grinet og sunget igennem i det “beskyttede værksted”. Og så lyder det hele i virkeligheden sgu meget godt! Slet slet ikke dårligt, og langt langt bedre end nogen af deltagerne havde forventet.
De optrædende sangere er en flok meget forskellige mennesker, der alle har det tilfælles, at de ikke regner sig selv for sangere overhovedet. Og har ydermere det tilfælles, at de paradoksalt nok ELSKER at synge. Og det var motivation nok til at samle mod og melde sig til denne lille workshop række, som jeg har inviteret til.
Fredag den 12. oktober: Så kom vi i avisen – også i den grad! Læs Politiken journalisten Marie Carsten Pedersens skønne artikel, som en øjenvidne beretning fra en øver med “Claves-holdet”. Overskriften på hendes artikel blev “Brusebadssangerne giver koncert”. Det er en meget meget fin artikel. Læs den her:
http://politiken.dk/saersektion/spildansk/ECE1780935/besoeg-paa-musikklinikken-hun-kurerer-falsksyngere/
Fredag den 19. oktober: Vi er stadig i avisen – nu på forsiden af Politikens net-avis. Er blevet nødt til at leje Krudttønden, hvor der er plads til et lidt større publikum, end vi oprindeligt havde regnet med.Og vores allesammens Hans Otto Bisgaard kommer forbi på Spildansk dagen og introducerer aftenen og kæder numrene sammen. Herligt! Vi håber at se en masse syngeglade mennesker dér. Entré: en flad 25’er.
Onsdag den 24. oktober: Idag er sidste prøve med Brusebadssangerne og oveni købet for rullende kamera. BBC har nemlig meldt deres ankomst til denne sidste øver + til koncerten imorgen – eller rettere de spurgte pænt om de måtte , – og vi svarede “så skidt da”. Opmærksomheden omkring projektet har været overvældende og det er sjovt at befinde sig i orkanens øje. Brusebadssangerne går ikke alene på scenen imorgen aften, de går worldwide med fuld musik. About time!
Og imorgen tidlig kl. 8.15 sidder vi i P4’s DRstudie og fortæller. Lyt gerne med!Og ellers ses vi måske til koncerten om aftenen i Krudttønden kl. 20.
Fredag den 26. oktober: Det er dagen derpå og udover at være glade, lidt lettede måske og i hvert fald super stolte, kan vi prale af, at have været i BBC radio, som lavede et indslag fra Spil Dansk dagen (Play Danish Day) fra min sangklinik på Østerbro. BBC-journalistens danske kone forsøger sig med Jeg ved en lærkerede og der er interview med både 2 brusebadssangere og undertegnede.
Hør indslaget her: http://www.youtube.com/watch?v=E_BOOGA5Ec0
Det var en fantastisk aften. Hans Otto Bisgaard kædede det hele sammen på sin varme og humoristiske facon og Krudttønden var fyldt. Stemningen var varm og god og publikum klappede og sang med, præcis som de var bestilt til at gøre.
Og idag er vi så i Kinesisk TV i programmet Culture Express, som bringer interviews og optagelser fra både prøver og den afsluttende koncert i Krudttønden på Østerbro i København.
Det må være mange mange tusinde mennesker- måske millions of people around the world, som BBC journalisten siger, – der har set og hørt “nyheden”: Alle kan lære at synge!
Prøv at følge dette link til det kinesiske indslag: http://english.cntv.cn/program/cultureexpress/20121026/108577.shtml
Der findes ingen kulturer uden musik eller sang, musikken er en uvurderlig del af vores fællesskab og verden ville være uendelig stille uden sang og musik.
Min er faring er, at alle mennesket kan lære at synge, det handler om fysisk og mental afspænding og simpel sangteknik.
Gennem tiderne har jeg haft mange, mange elever og som oftest er det lykkedes at finde vejen til elevens urinstinkt, få løsnet spændingerne og forløst den enorme glæde det er, når ‘stemmen slipper’ lyden kommer og eleven pludselig befinder sig i musikken vidunderlige flow.
Så hører verden DIN stemme.
Så er mit arbejde lykkedes, så kan man begynde at tage det næste skridt i forsoning og udvikling af det enkelte menneskes stemme.

Kategorier
Uncategorized

ABC sangere – (Læs også under menupunktet “Workshop for u-rutinerede sangere”)

For nylig mødte jeg, – faktisk for anden gang i mit liv, begrebet en A-B-C-sanger. Og hvad er det så? Er det en sanger der kan ABC-visen udenad eller måske én der er rigtig god til at læse?
Nej, ingen af delene. Det er såmænd et mennesker der ikke har sunget siden 2. klasse, fordi hun blev katagoriseret som en “C-Sanger”. Altså ikke en B-sanger og sjovt nok heller ikke en A-sanger, men altså en C-sanger. Og hvad ligger der så i den betegnelse? Jo, der ligger lige præcis det du tror! Personen som jeg her fortæller om, blev sat ned bagest i klassen og fik et vink med en vognstang om ikke at synge med. Og det gjorde hun heller ikke. Faktisk har hun kun i allerdybeste hemmelighed gået og nynnet for sig selv. Mere er det ikke blevet til på de snart 50 år der er gået siden en vanvittig sanglærer i folkeskolen fik lukket munden på gud-ved-hvor-mange børn. Jeg har desværre ikke stiftet bekendtskab med ret mange af dem. Som sagt er det kun 2. gang jeg er stødt på det begreb, men det tror da f….. for de stakkels børn har vel stort set ikke turde åbne munden for at synge siden.
En “solstrålehistorie” er det dog, at det menneske jeg fortæller om, tog vældigt mod til sig, og opsøgte mig for at få afprøvet, om der evt. skulle være en lille-bitte chance for, at hun alligevel havde en tone i livet. Og det havde hun! Også i den grad. Ja det har alle mennesker, – altså ikke bare een tone i livet, men en perlerække af toner, der vælter ud. Lidt afpudsning hist og pist og så var hun klar til at synge med igen, – efter en mindre pause på et halvt liv.
Det er glædeligt – og retfærdigt,- at trangen til at synge, sejrede over autoriteten. Hvis I er flere derude der har det ligesådan, så vil jeg altså bare lige sige, at der håb. Masser af håb og alle kan lære at synge. Punktum.

 

 

Kategorier
Uncategorized

Here we go! – efteråret 2012

Sommeren fløj afsted med fuld musik. Håber den var god for jer alle  hvor I end befandt jer.

Jeg glæder mig til at tage fat igen her i min sangklinik på Østerbro. Klaveret er nystemt og alle årets sange lagt i mapper og alfabetisk orden (nodearkivaren slog til igen)!

Dette efterår byder jeg – udover den daglige sangundervisning – på forskellige workshops og kurser.

  • Du kan feks tage et 10 timers kursus til kun 4500 kr. (se nederst i rubrikken “Sangundervisning”).
  • Eller hoppe på mit Spil Dansk-projekt, som afsluttes med en lille uformel koncert. For at være med skal du selv synes du ikke synger særlig godt eller det der er værre. Ja det er simpelthen “adgangskravet”.  Det koster 400 kr at være med for 4 workshops á 2 timer + afsluttende koncert. Ren Bargain. Læs mere under menupunktet “Workshops”.
  • Hvis du har lyst til at synge i kor er der mulighed for at deltage i en uformel sanggruppe her i mit lokale.  Læs mere under menupunktet “Monday Monday”.
  • Desuden forbereder jeg en weekend hvor the Rat Pack støves af. Det er jo de 3 gamle drenge Frank Sinatra, Dean Martin & Sammy Davies som røg og drak sig igennem utallige evergreens. Dem tørlægger vi i weekenden 3./4. november. Se under menupunktet “Workshops”.
  • Og endelig er der ikke mindre end 2 sangture til Italien til foråret. Det første fra 26.maj- 2. juni og det næste fra 4. juni- 11. juni. Sidstnævnte kursus har som tema også The Rat Pack repertoire. Læs mere under Sangkursus i Italien.

A presto! Pia

Kategorier
Uncategorized

Stort og småt fra sanglæreren

Får vi mon indian summer? Vi har da lov at håbe! Det kunne være dejligt med lidt ekstra solstråler her på falderebet til efteråret.

Men sysler og aktiviteter i kolde måneder kan nu også noget. Tag nu bare musikken. Den kan gøre os godt, når der bliver skruet ned for solen. Det er nemlig videnskabeligt bevist at:

  • Musik får os til at slappe af
  • Gør os i bedre humør
  • Styrker de positive hormoner i kroppen
  • Dæmper stresshormonet kortisol
  • Kan bruges  i medicinske sammenhænge til smertelindring

Man undersøgte engang et kor der sang et stort værk af Mozart’s Requiem. De blev udsat for blodprøvetagning før og efter 60 minutters sangtræning og der var tydeligt en øget mængde antistoffer i blodet efter koncerten i forhold til før.
Har du allerede musik i dit liv ved du, at det er sandt hvad der her skrives. Men ofte bliver det ved drømmen “nu skal jeg også se at komme igang”.
Herfra kommer den varmeste anbefaling: Brug musikken og mærk selv efter, at det virker!  Det er godt for dig,  at Synge Selv!

Kategorier
Uncategorized

Italienske drømme

Mens vi går og venter på at vinteren slipper taget i os, sker det vel man sender en tanke til de sydligere og varmere himmelstrøg og drømmer om sol og milde vinde. Og tanke kan blive til handling hvis du melder dig til et sangkursus der netop foregår i en italiensk landsby i Norditalien.
Der er 2 kurser at vælge imellem: Det ene kursus er for let øvede sangere og det andet for de mere rutinerede.
Hvis du har mulighed for at holde fri i maj og iøvrigt er vild med at synge, er det nu du skal overveje at melde dig til et af de 2 kurser.
Indkvarteringen foregår i Casa Rosa
som er et kapitel for sig. Et fuldstændig nyistandsat lille hotel med de smukkeste værelser man kan tænke sig. Og altsammen til en overkommelig pris.
Læs mere under menupunktet Sangkursus i Italien