Kategorier
Uncategorized

Højsæson for drømme

Højsæsonen for drømme blandt danskere er skudt igang. Vi drømmer muligvis hele året når vi sover, men dagdrømmene, de handler om vinteren ofte om sol og varme.
Hvert år i maj drager jeg til Italien og underviser – fjernt fra Danmark – syngeglade danskere. Det foregår 2 uger i maj. Der er ved at være udsolgt uge 2 (fra den 26.maj-2.juni – dog er der stadig plads til et par mænd!)) men der er stadig ledige pladser m/k i den 1.uge (den 19.-26.maj). Du er velkommen til at ringe til mig hvis du vil have mere at vide om niveauet eller andet.
Læs mere under menupunktet Sangkursus i Italien.

Og så inviterer jeg atter alle “brusebads-sangere” til at tage badekåbe på (som et minimum) og melde sig til 4 X sang workshop KUN for begyndere. Næste modul starter torsdag den 14.marts kl 17-18.30. Læs mere under menupunktet “workshops”.
Hvis det passer dig bedre at få undervisning i en mere koncentreret form, er der mulighed i påsken 28. & 29. marts, hvor der ligeledes er brusebadssang på Østerbro. På disse 2 dage vil du lære at bruge din stemme til at synge med og du vil forstå, at det at synge ikke er et guddommeligt talent, som du selv tror du ikke er født med, men en færdighed, som alle kan lære.

Kategorier
Uncategorized

Velkommen 2013

SÅ er det nye år sunget igang og jeg glæder mig til at tage fat på store og små sangprojekter i 2013. Jeg skriver løbende derom, her på siden. Denne vinter har jeg søsat 2 nye vokalgrupper og jeg er glad for at kunne fortælle, at vokalgruppen “Rat-pack” – kun for mænd – er fuldt besat. På fredag tropper der 10 friske herrer op og kaster sig over udødelige sange fra Otto Brandenburg til Eric Clapton. Der bliver ikke et øje tørt, når vi til april præsenterer sangene ved en fælleskoncert med det kvindelige modstykke Monday Monday.

KaffeKoret, som er en mindre vokalgruppe m/K, starter onsdag den 9. januar kl 15.30. Der er stadig ledige pladser.

Og så er der naturligvis fortsat mulighed for at starte på et “brusebads-hold” hvor man stille og roligt på små hold og i særdeles trygge rammer, kan finde ud af om, og at, man faktisk har en sangstemme! Det næste “brusebadshold” starter torsdag den 10.januar kl 17. Der er ledige pladser.
I weekenden 9./10.februar holder jeg “brusebadskursus” i Århus.
Læs mere under menupunktet Workshops og kontakt mig gerne vedr. spørgsmål.